Lissabon

Lissabon har været en befolket havn siden fønikernes tid, men det var romerne, der fik den største indflydelse. Området blev indlemmet i den romerske region Lusitania, som dækkede hele den sydvestlige del af Den Iberiske Halvø, efter Hannibals nederlag. Det netværk af veje, der forbandt det med byerne Porto, Braga, Astorga, Lugo og Mérida, er blevet indlemmet i nye veje, og mellem her og Santiago er der en overflod af broer og brostensbelagte veje, der hører tilbage til det 1. århundrede.

Lissabons skytshelgen er Sankt Vincent af Saragossa, og selvom hans jordiske rester opbevares i Sé-katedralen, vil du ikke opdage, at Lisboetas gør meget for den. Det er ikke tilfældet de fleste steder, hvor selv en forbigående forbindelse til en helgen fortjener en festdag, og hvor besiddelsen af relikvier fortjener flere dages observation og festligheder.

Museu Nacional do Azulejo: Du kommer forbi museet på vej ud af Lissabon kun et par kilometer fra Sé-katedralen. Den blå og hvide flisebelagte kunstform, der er så karakteristisk for Portugal, blev bragt hertil fra Spanien i begyndelsen af det 16. århundrede. Det var en stil, der opstod hos den arabiske befolkning i Sevilla som en måde at efterligne romerske mosaikker på og for at overvinde den mauriske tradition, der frygter tomme rum. Portugiserne gjorde det samme, men ændrede hurtigt mosaikmønstrene til mere figurative temaer, hvilket gjorde det muligt for dem at bruge fliserne som dele af et lærred, der kun synes begrænset af størrelsen på den bygning, de er placeret på. Med perfektioneringen af teknikken fulgte de repræsenterede stilarter nøje tidens bredere påvirkninger, og det er muligt at finde eksempler på formen fra rokoko til jugendstil.